Østersture i Vadehavet

Kan De li' Østers? 

Vi går ud til Østersbankerne ud for Halen. Her samler vi østers i pose og sæk (medbring poser). 

Østersture - Østers er for alle

Vi går ud til Østersbankerne ud for Halen. Her samler vi østers i pose og sæk (medbring poser). 

I får en introduktion Stillehavsøstersenes indvandring i Vadehavet og dens forundelige livsform (østers sex-liv er noget for sig ☺).

På vejen ud til østers banken vil vi se nærmere på andre af Vadehavets righoldige dyreliv – og høre lidt om baggrunden for at Vadehavet er blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste. Vel inde på stranden igen har vi tændt op i grillen - så vi kan smage Østers både rå og tilberedt på forskellig vis.

Til Østers hører champagne - så vi serverer et glas som afslutning på turen.

Alle får Strandskadens Østerskogebog med hjem - så i kan prøve forskellige opskrifter derhjemme.

Pris

Voksne: 150 kr. inkl. et glas champagne

Børn (under 12 år): 50 kr. inkl. en sodavand

Børn under 4 år er gratis

Østersture

3 km
2 timer

Kogebog til alle

Alle får Strandskadens Østerskogebog med hjem - så i kan prøve forskellige opskrifter derhjemme.

Praktisk information

Børnevenlighed

Meget egnet for halvstore børn (5 – 6 år og op) – de fleste børn synes det er sjovt at samle østers.

For de fleste børn, som voksne, er det en lidt grænseoverskridende oplevelse at spise den første rå østers.

Handicappede

Gangbesværede kan gratis låne en ballonkørestol – send os blot en SMS (30202543), minimum dagen forinden – så sørger vi får at den står klar til jer ved turens start.

Medbring

Husk poser/tasker til at have de østers i vil have med hjem i. Vi har spande med til at indsamle dem i.

Kamera – så i kan få et billede af når i indtager de første østers.

Beklædning

Påklædning efter vejret  - husk det er koldere på Vaden end på stranden – så en vindjakke eller en regnjakke er en god idé.

Gummistøvler med et godt højt skaft anbefales – da vi skal igennem en del vandpytter og lidt mudder inden vi når østersbanken. Regnbukser er vindtætte og tager det værste stænk, hvorfor det vil være en god ide at medbringe hvis man har.

Handsker, der kan tåle at blive våde, er en god idé - Østersskallerne kan have skarpe kanter ..

Vi mødes her

Vi mødes for enden af Halevejen. Fra begyndelsen af Klingenbergvej – kan i bare følge de små skilte vi sætter op!

Kør af landevejen fra Nordby mod Sønderho. I Rindby (umiddelbart efter Rindby Forsamlingshus) drejes til venstre ned af Klingenbjergvej. Efter ca. to km. drejes til højre af Halevejen.

Se på stort kort