Fanø Nordsøbad anno 1900

Kom med tilbage til Fanø Bads storhedstid ved forrige århundredskifte, da de karakteristiske badehoteller dannede rammen om ferielivet.

Guidet tur i det enestående historiske sommerhusområde ved Fanø Bad. Kom og oplev det oprindelige Fanø Nordsøbad anno 1900. 
 

Fanø Nordsøbad anno 1990

Kom med tilbage til Fanø Bads storhedstid ved forrige århundredskifte, da de karakteristiske badehoteller dannede rammen om ferielivet.

Guidet tur i det enestående historiske sommerhusområde ved Fanø Bad
Kom og oplev det oprindelige Fanø Nordsøbad anno 1900. 
I inviteres med tilbage til badestedets storhedstid ved forrige århundredskifte, da de karakteristiske badehoteller blev opført i det øde klitområde på Fanøs vestkyst. De bevarede huse er endnu vidnesbyrd om den vision, der førte den internationale turisme til Fanø. Vi vil på denne tur se husene fra de forskellige epoker i Fanø Bads historie – og hører de sjove anekdoter – der knytter sig til de forskellige badehoteller. Gennem gamle fotografier og illustrationer vil I få mulighed for at danne jer en forestilling af hvordan stedet så ud i hine dage.

I vil også få en kort introduktion til områdets særegne natur.

Vi slutter turen på Kellers Hotel – som er et af de originale badehoteller. 

Indretningen på Kellers Hotel er bevaret som badehoteller var i begyndelsen af 1900-tallet. Kellers er et vældigt charmerende sted, og det kan anbefales som stedet, hvor man kan nyde en god frokost eller eftermiddagskaffen, efter turen.

Pris

Voksne: 100 kr.

Børn (under 12 år): 25 kr.

Børn under 4 år er gratis

Kommende ture

3 km
2 timer

Praktisk information

Børnevenlighed

Kun velegnet for store børn – 10 år og op.

Handicappede

Gangbesværede kan gratis låne en terrængående kørestol – send os blot en SMS (30202543), minimum dagen forinden – så sørger vi får at den står klar til jer ved turens start.

Beklædning

Vi går på almindelig vej og grustier på hele turen – så ingen specielle krav til beklædning. 

Vi mødes her

Vi mødes foran Kellers Hotel ved Fanø Bad.

Kør ud af Nordby og drej til højre af Strandvejen mod Fanø Bad. Når i kommer ned til Fanø Bad ligger Kellers Hotel ud til vejen på venstre hånd.

Se på stort kort